top of page

Agorafobi

Agorafobi er angst for at færdes alene udenfor hjemmet, heriblandt at komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder, eller rejse alene med tog, bus eller fly.

Panikangst optræder ofte i forbindelse med agorafobi. Man vil ofte søge at undgå den fobiske situation, og derfor oplever nogle mennesker med agorafobi kun lidt angst, fordi de helt undgår de fobiske situationer, som fx menneskemængder, offentlige steder, at færdes alene samt at færdes uden for hjemmet. Man vil opleve kropslige angstsymptomer, og betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd. Der er en erkendelse af at angsten eller undgåelse er overdreven eller urimelig.

 

Kan du relatere til ovenstående symptomer, er der heldigvis god og effektiv hjælp at hente. Kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi er begge evidensbaserede terapiformer,

dvs. at forskningsstudier har dokumenteret, at disse tilgange har rigtig god effekt ift. at behandle agorafobi. Som specialist i kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi kan jeg hjælpe dig med at blive fri af agorafobi.

Metakognitiv & Kognitiv Psykolog, Lyngby terapi

Hvis du oplever symptomer på agorafobi, står jeg klar til at hjælpe dig

Oplever du angst, når du skal alene ud ad døren, og fx skal købe ind i butikker, mødes i større forsamlinger eller på offentlige steder? Eller hvis du skal rejse alene med offentlig transport, som tog, bus, metro eller fly? Så er det muligt at du lider af agorafobi. Panikangst optræder ofte i forbindelse med agorafobi, og du kan læse mere herom under panikangst. 

 

Agorafobi indebærer typisk høj grad af undgåelsesadfærd, og du vil måske opleve, at du fravælger at tage til arrangementer med større menneskemængder, er ængstelig og udfordret ved hverdagsgøremål som indkøb i butikker eller ikke kan overskue at tage offentlig transport. Agorafobi kan således i høj grad indskrænke din livsudfoldelse og begrænse din livskvalitet. 

 

Som erfaren psykolog, specialiseret i både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, kan jeg hjælpe dig med at forstå og håndtere agorafobi, så du kan genfinde ro og handlefrihed i dit liv.

 

Er du klar til at tage det første skridt mod et liv fri for agorafobi? Så er du meget velkommen til at booke en terapisession, så vi sammen kan finde vej til større ro og mere livsudfoldelse i hverdagen.

Forskellige angstlidelser

Det er vigtigt for mig, at du føler dig mødt, som den du er - med en imødekommende, nærværende og positiv energi fra min side.

Terapien skal være meningsgivende for dig, og have et klart formål. Vi vil derfor i første samtale og med en åben nysgerrighed fra min side afdække den problemstilling, du aktuelt ønsker hjælp til.

Derfra definerer vi et konkret mål, som vil blive en rød tråd gennem terapiforløbet, og jeg vil give dig konkrete redskaber og øvelser, som du kan øve fra session til session.

bottom of page